Er der gået siden jeg fødte. Tiden går trucker hurtigt. Og hun har bare udviklet sig så meget. Hun smiler og prøver at grine nu! Det smelter en mors hjerte. Hun sover igennem nu, det smelter mit store sovehjerte. Og der er bare så mange ting at se frem til. Kan slet ikke vente. Vil gerne have det hele skal ske nu. Lige nu! Men på den anden side, har jeg fået at vide man skal nyde tiden nu, og at hun er lille bitte. Så det gør jeg. I fulde drag. Sammen med ham jeg elsker lige så højt som min lille datter. Mine 2 store kærligheder

Jeg. Forstår. Det. Ikke. Det så underligt. Hvordan kan der være et menneske i et menneske? Omg. Så tyk. Min lille pige har lagt derinde. Da hun blev født vejede hun 3020 gram. Nu vejer hun snart 6000 gram. Det går så hurtigt. Mit et og alt.

Efter jeg har født har alt ændret sig. Det her lille væsen kræver 100 % opmærksomhed H-E-L-E tiden. Når jeg går i seng om aftenen, er jeg fuldstændig smadret på en anden måde end før i tiden. Det der med lige at få vasket tøj og lagt det sammen er ikke noget man bare liiige gør. Og det samme med at svinge støvsugeren. Her forleden dag hvor Naya og jeg havde været til mødregruppe og været inde i byen med Rikke og hendes datter kommer jeg hjem, og så har min kæreste vasket op, lagt tøj sammen og gjort rent. Det gjorde min dag 30 x bedre. Bare de der små ting betyder enormt når man har en lille baby. Så skide værd med at solen skinner. De små ting betyder alverden. Såsom at komme i bad og få morgenmad. Det er ting jeg sætter pris på nu, hvor førhen var det jo en del af en normale daglig dag og noget man ikke tænkte over. Min kæreste er den bedste. Og han er den bedste far til min datter. På torsdag er der allerede gået 7 uger. 7 f*cking uger. Det er jo overdrevet. Hun vejer allerede over 5 kilo. Og måler 56 cm. Min lille tyksak. At få børn er helt sikkert meningen med livet. Kærligheden blivet større og større for hver dag. Utroligt man kan elske så meget.

Lige nu ligger min kæreste inde på sofaen og sover, og Naya gør det samme her ved siden af mig i sengen. Så tror jeg vil tage mig en lur sammen med hende. Åh. En lur. De små ting. <3

Vænne sig til at skulle op om natten for at give baby mad. Og jeg skal nok vænne mig til at sådan bliver det i meget meget lang tid. Men det gør ikke noget. Jeg vil gøre alt for mit lille engle barn. Men jeg er træt og udkørt, og mine øjne har nogen gange svært ved at holde sig piv åben. Men men men – jeg gør det gerne. Forevigt hvid det skulle være.,

Jeg beklager at jeg ikke har blogget det sidste stykke tid. Men al min tid går på de 2 på billedet nedenunder. Og på lortebleer. Og sutteflaske. Og jeg bruger også mange timer på bare at kigge på min lille guldklump. Hun skal i øvrigt hedde Naya. Jeg håber i har det ligeså godt som mig. Jeg har aldrig været lykkeligere.

Torsdag d. 21. Februar 08:46 blev jeg mor til dette lille vidunder. Jeg har ikke nogen ord for hvor overdrevet sindssygt vildt det føles. Det skal opleves. Ingen ord kan beskrive det. Men jeg er sikker på at det er meningen med livet <3 jeg forstår det stadig ikke. At hun er min. At hun er min for evigt.. Min lille engel.

Når jeg tænker tilbage på de sidste 2-3 år, tænker jeg: Wtf? Fatter ikke tiden den bare flyver afsted. Altså sådan sindsygt hurtigt. Med 200 km. i timen. Det er vildt skræmmende. Det er vildt hvad der kan ske og  ændre sig på så kort tid. Så jeg prøver at nyde hvert sekund og hver dag. Og sætte pris på de små ting. Altså lige pludselig er vi Grannies der sidder nede på ældre-aktivitet-centeret og spiller banko… Det er endnu mere skræmmende. Jeg vil ikke være gammel! Jeg kan slet ikke forestille mig selv som sådan en gammel en. Så jeg sætter bare pris på nu’et og lader være med at bekymre mig om fremtiden. Men. Jeg vil ikke være gammel… Jeg vil ikke!

Her er jeg i sommeren 2009.  Fra dengang og til nu – er der sket mange ting både udenpå og indeni. (Heldigvis)

Alt er slettet og pist væk. Altså her på bloggen. Det var på tide at starte forfra og slette alt det gamle. Og starte på en frisk. Da jeg startede den gamle blog for snart 2,5 år siden, der var jeg en helt anden pige! Nye tider er på vej, så derfor også en “ny” blog. Velkommen til. Jeg glæder mig til at komme i gang igen.

I går på Valentins dag ringede det pludselig på døren, og der stod en sød dame med en rose i vase, chokolade og et sødt lille kort fra min dejlige kæreste. Havde jeg overhovedet ikke regnet med! Så overrasket det blev jeg!