Hele mit liv er jeg blevet sat i bås. Jeg er konstant blevet stemplet, og har altid fået en masse negativt ud af det. I størstedelen af mit liv har jeg været stræberen, lærerens kæledække, hende den kedelige, der ikke rigtig var nogen der gad snakke med. Jeg er blevet kaldt luder, kønsforvirret, og har i det hele taget været mobbeoffer i et par år. Det har taget vildt hårdt på mig, og den dag i dag har jeg stadig dårlig selvtillid, selvom det er blevet meget bedre. Der var et tidspunkt hvor jeg virkelig troede at hele verden hadede mig, inklusiv mig selv. Jeg var så træt af at være så langt nede i hierarkiet, og jeg var aldrig sammen med de populære. Alt i alt en social taber, aller nederst i fødekæden.
Jeg blev så træt af mig selv, og jeg kunne ikke engang lide mig selv. Det er helt klart det hårdeste jeg nogensinde har været igennem, og jeg følte mig virkelig uønsket og uelsket. Jeg gik til skolepsykolog et par gange, og snakkede ellers med min klasselære hver fredag, om hvordan min uge var gået. Jeg har gjort ting, jeg ikke er stolt af, og det har min dårlige selvtillid og mine lave tanker om mig selv klart været med til at få mig til.
Folk der ikke kender mig ordentligt den dag i dag, ville sikkert ikke tro at det har været så slemt, som det rent faktisk har. Jeg kan huske at der næsten ikke var en eneste dag, hvor jeg ikke græd. Hvis ikke det var når jeg kom hjem fra skole, var det om aftenen inden jeg gik i seng – af ren og skær nervøsitet over dagen der ville komme. Min veninde Sasha, jeg har kendt i lidt over et halvt år nu, blev faktisk rigtig overrasket over at jeg har været mobbeoffer, fordi jeg har det så godt som jeg har det nu.
For en gangs skyld, har jeg det pisse godt. Jeg har virkelig nogle dejlige veninder, der støtter mig i alt, og jeg bliver(fuck janteloven) inviteret med til stort set alle fester. A’ pis’ glad, for at sige det på jysk. Det er virkelig lykkedes mig at gå fra bunden af hierarkiet, til at tage nogle skridt opad, og jeg er lige hvor jeg gerne vil være. Ikke helt i top, men stadig et godt stykke fra bunden. Jeg troede virkelig, at det med at blive sat i bås var slut for mig, lige indtil i dag.
Nu vil jeg IKKE hænge nogen ud, men bare komme ud med nogle tanker og følelser. I dag fik mine veninder og jeg at vide, hvad vi har troet i noget tid. Vi er endnu en gang blevet sat i bås. Det har været så godt et skoleår, og jeg har virkelig nydt det (faktisk har det været den bedste periode af mit liv), men så skal man da ligepludselig overfaldes, skal jeg love for. Jeg har 4 veninder, som jeg går rigtig meget med, men vi har alle også andre veninder, end bare os. Selvom vi alle snakker med forskellige mennesker, er vi blevet stemplet som en klikke, og ikke bare en klikke, men den snobbede klikke, der holder andre udenfor.
Det hele er kommet så pludseligt. Det ene øjeblik snakker man med en masse, og har det pisse fedt, det næste bliver man beskyldt for at holde andre udenfor, komme med onde udtalelser, man virkelig ALDRIG har sagt, og i det hele taget bare være en led bitch. Det sårer mig virkelig dybt, hvordan folk kan sige sådan noget om os, og jeg synes egentlig det er rigtig lavt. Vi har allesammen gået og været ret nede over det her i dag. Jeg synes specielt det kommer bag på mig, når vi alle 5 faktisk oplever at folk melder fra overfor OS, selvom vi henvender os til dem. Der er så mange klikker på min årgang, og vi synes virkelig det er unfair at det er os der skal anklages for at være ‘de onde’, når jeg selv oplever at blive holdt udenfor af en anden klikke.
Efter at have gået og tænkt på det i dag, synes jeg virkelig det er for dumt, og jeg vil ikke tænke mere over det. Folk vil altid have noget negativt at sige, og der vil altid være mennesker der vil en det værste. I sidste ende ved vi bedst selv hvem vi er, og det skal man bare stå ved. Hvis folk synes det er spændende at sprede rygter bag ens ryg, og prøve at stille en i dårligt lys, ender det vel i sidste ende med at slå personen hårdt i nakken. Tænkte meget på om jeg skulle skrive det her indlæg, og jeg håber at i vil modtage det godt.
Har i nogensinde prøvet at blive sat i bås? Hvis ja, som hvad?<3


Let Them haters
– misundelse er en grim ting!
Ikke tænk så meget over det, bare grin og husk på hvor langt du er nået!
Har selv stået der, og det kan være svært.
Du er sgu for sej, respekt
‘Like’
Haha, det har du ret i!
Tuuuusind tak!
Husk at tale med de andre om tingene! Vær åbne!
Jeg bliver sat i bås fordi jeg godt kan lide klassisk musik……….
Men det er ok for der er ikke ret mange unge der har den interesse.
Godt skrevet!
Tak!
Tror måske der er nogen der er lidt misundelig over at, dig og dine veninder har det så godt sammen…
Måske vil de bare gerne være en del af jeres klike.
Dog giver det ikke folk ret til at snakke ondt om nogen!
Dejligt indlæg
Ja, det har vi også lidt på fornemmelsen.. det åndssvage er at vi får skylden for at være snobber fordi vi bliver inviteret med til mange fester, men jeg kan ikke se hvordan det er vores skyld? (-;*
I hvert fald tak for kommentaren, det varmer