Nu er vi officielt HELT færdige med alt til USA, og det eneste jeg kan gøre nu er at vente på at jeg får tildelt en værtsfamilie og en skole(og så mangler jeg lige en Hepatitis A&B vaccine, jeg skal have om 4 måneder). For at tage til USA og gå på High School, skulle jeg have taget det man kalder en SLEP-test. Testen måler ens niveau indenfor skriftlig- og mundtlig engelsk, og består af en masse ‘multiple choice’ spørgsmål. Først skulle jeg lytte til en masse forskellige mennesker snakke, og bagefter svare på spørgsmål om det de sagde. Først var det rigtig let, og det var virkelig som at gå tilbage i 3. klasse, men i slutningen blev det meget sværre. Jeg synes specielt det sidste af læseprøven var rigtig svært, og jeg var ret bange for, at det var gået rigtig dårligt.
Nu er det noget tid siden, jeg tog testen. Jeg må ikke få den tilbage(hvorfor ved jeg ikke helt), men jeg fik tilbudt at få mit resultat at vide. I dag fik jeg en mail fra bureauet, og ja.. 66 point ud af 67, og bedre end 99% af gennemsnittet – jeg er ærligtalt rigtig stolt af mig selv! Det får det virkelig til at føles som om jeg står med den ene fod i USA allerede


Lyder fedt med USA og knapt så fedt med vaccinationer