Right? For på så mange måder, hader piger næsten altid hinanden, første gang de mødes. Man kan gå forbi hinanden på gaden, eller være til den samme fest; fact er, at næsten uanset hvad, dømmer teenage piger hinanden sygt hårdt.
Der er uden tvivl mange der allerede har taget emnet op, men jeg føler virkelig for at skrive om det, da jeg selv oplever det SÅ ofte. Jeg elsker mere end noget andet, at tage ind til Aalborg med mine veninder. Det er rigtig hyggeligt at gå og snakke, shoppe og bare tøse-hygge, men jeg har alligevel aldrig prøvet det, uden at blive dømt af en flok andre tøser.
Uanset hvad jeg har på, hvordan mit hår sidder, eller hvordan jeg har valgt at lægge min make-up, får jeg altid de samme dødsyge blikke – altså hvis blikke kunne dræbe! Selv hvis man prøver at være venlig, og smile til en modgående pige på ens egen alder, gengældes det oftest med et blik der mindst siger ‘Skrid til helvede’. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke altid er anderledes selv, men alligevel er det noget jeg er blevet så træt af, at jeg nu virkelig går op i, at smile til alle jeg får øjenkontakt med.
I kender det sikkert godt. Hvis man kommer gående ned ad gaden, og ser en pige komme gående mod en. Hun har den reneste hud, flot, glansfuldt hår, og lange slanke ben – alt i alt, er hun gude smuk! I stedet for at smile til hende, og tænke ‘Wow, hun er godt nok en flot pige!’, tænker vi, ‘Gud, hun er sikkert en mega slut og er på slankepiller’. Hvad sker der?
I bund og grund tror jeg det ender ud i, at vi unge piger har så lidt selvtillid. Uanset hvor man kigger hen, vil man se en rigtig køn og slank pige stå og beklage sig over hendes tykke lår, eller hendes alt for store næse. Vi tager samfundets skønhedsidealer til os, og hvis vi ikke er som de siger, er vi forkerte, og alle der formår at ligne de piger, vi ser udenpå Elle og Vouge, er der helt sikkert noget galt med. Ligemeget hvem man vil give skylden, om det er samfundet, eller os selv, synes jeg det er ærgerligt.
Mange af de piger man går forbi, og senere bagtaler, kunne sikkert blive en rigtig god veninde. Jeg er hvert fald kommet dertil, hvor jeg synes det er så irriterende og nedværdigende, og derfor vil jeg tænke over det i fremtiden. Hvad synes i?



