
I Danmark er der lige nu kun én uge til juleaften. Det er jo slet ikke til at forstå, hvor hurtigt tiden går. Lige nu sidder jeg på mit værelse, med Nat “King” Cole’s “The Christmas Song (Merry Christmas To You). Det er altså bare en skøn julesang. Nå, men jeg er såmen ved at være klar til jul, hvad med jer? Jeg har julegaverner købt, outfittet er fundet og jeg er stemningen trods mangel på sne. Min weekend har stået på en sidste aften med min gode veninde Tova. Hun ankom cirka samme tid som mig, men hendes værsfamilie valgte så at de ikke længere har brug for en au pair, så ja hun forlader mig altså imorgen tidlig og vender snuden hjemad mod Sverige. Lørdag slappede jeg bare max af med julefilm, julemusik og de afsnit af julekalenderen som jeg ikke havde fået set i løbet af ugen. Idag, søndag, var vi oppe på børnenes skole for at se en musical som har kørt henover weekenden, “Willy Wonka Jr.”.
Det var totalt cute og jeg kom helt til at savne da man selv var med i musicals i skolen.
Jeg tænkte da også lige at jeg ville fortælle i dette indlæg, hvad min jul kommer til at indholde i år. Den 24 står den på jul med min værtsfars side af familien, som er her i Californien. De er en fantastisk gruppe mennesker og jeg mødte de fleste til Thanksgiving så jeg kender dem allerede. Juledag, som jo så er DAGEN herovre skal vi tilbringe i bil. Vi kører nemlig til Utah for så at fejre jul med min værtsmors side af familien. Utah er en stat med sne, så det ser jeg frem til! Mens vi er i Utah tager vi da også lige til en af de byer, som er kendt for deres skibakker og så skal vi ellers nyde et par dage på ski og hytten vi har lejet er med pool og 2 jacuzzier. En indenfor og en udenfor. Derefter tager min værtsfar et fly hjem og vi bliver i Utah til nytår, hvorefter vi kører hjem og på vejen lige kører omkring Nevada. Så man kan vidst roligt sige, at jeg glæder mig en helt masse til julen og den er jo lige om hjørnet så det er bare lækkert.
På denne tid om intet mindre end kun små 5 måneder vil jeg desuden også være hjemme i Danmark igen. Det er forresten noget i lige så godt kan vende jer til, denne lille “countdown”, for nu har jeg jo efterhånden været væk hjemmefra i lang tid, så nu ses der frem til at de 5 måneder er gået, så jeg kan komme hjem til familie og venner, der er mere end savnet! Så hver måned på d.16 eller 17 dansk tid, vil der nok dukke et indlæg op omkring et eller andet PLUS countdown.
Glædelig 17 December.
- A.














